Forside / Aktiviteter for ældre kørestolsbrugere
Onsdag, den 26. juni
Et aktivt liv er afgørende for vores generelle trivsel, hvilket omfatter både den mentale og den fysiske sundhed. For individer, der anvender kørestol, kan det imidlertid udgøre en betydelig udfordring at integrere tilstrækkelig fysisk aktivitet i hverdagen. Ikke desto mindre er der overbevisende argumenter for at prioritere denne indsats. Vi har talt med fysioterapeut Linnea Møller fra Center for Specialterapi for at belyse, hvorfor et øget aktivitetsniveau kan medføre markante positive forandringer for kørestolsbrugere.
Menneskekroppen er fundamentalt designet til bevægelse og aktivitet. Det er derfor naturligt, at en hverdag præget af langvarig stillesiddende positionering, som ofte er tilfældet for kørestolsbrugere, har en mærkbar indvirkning på organismen. At opretholde et aktivt liv kan i disse situationer kræve yderligere planlægning og eventuel assistance fra omgivelserne. Ikke desto mindre er fordelene ved at inkorporere mere aktivitet i dagligdagen betydelige.
Et centralt fokusområde for Linnea Møller og hendes team ved Center for Specialterapi er netop den måde, inaktivitet påvirker vores vågenhed. Linnea Møller fremhæver, at en oprejst position eller bevægelse generelt skærper vores sanser og øger vores mentale tilstedeværelse. Følgelig er det yderst gavnligt at variere mellem stående og siddende positioner, især i forbindelse med aktiviteter, der stiller krav til:
Ved at stimulere kroppen gennem aktivitet forbedrer vi ikke blot vores selvbevidsthed, men opnår også en fornyet vågenhed, som bidrager til at berige vores livsoplevelse og gør os mere åbne og modtagelige for indtryk fra omverdenen.
Denne øgede selvbevidsthed og kropsfornemmelse kan resultere i en dybere indre ro samt en forbedret evne til at deltage aktivt i hverdagen for kørestolsbrugere, hvis dagligdag i vid udstrækning foregår i siddende stilling. Det er vigtigt at understrege, at fordelene ved regelmæssig aktivitet strækker sig ud over blot muskler og led; kroppens sanser stimuleres og påvirkes ligeledes positivt ved stillingsskift.
For en person, der er vant til at opholde sig passivt i en kørestol, kan det at rejse sig op og mærke sin egen krop udgøre en markant forskel. Det giver mulighed for at genopdage sin placering i rummet og observere kroppens reaktioner på den pludselige ændring fra siddende til stående position. Hvis man føler sig udmattet og dvask, kan netop denne bevægelse virke som en "vækker" for kroppen, idet vi instinktivt skal være opmærksomme og vågne, når vi står oprejst.
Ved længerevarende siddende positioner oplever mange en begrænsning i den optimale vejrtrækning. At indtage en stående position bidrager til at åbne luftvejene og faciliterer en dybere og mere effektiv vejrtrækning ned i lungerne. Dette aspekt er særligt kritisk, da individer med betydelige fysiske begrænsninger ofte kan have en svækket muskelkoordination og -funktion, hvilket yderligere understreger behovet for at optimere respirationsforholdene.
Linnea Møller understreger vigtigheden af altid at tage udgangspunkt i den enkelte borgers specifikke hverdag og individuelle behov, når der skal fastlægges passende siddestillinger og former for aktivitet. Denne proces indebærer en grundig kortlægning af faktorer som:
Ved at indsamle disse informationer opnås et værdifuldt overblik over, hvor der kan iværksættes meningsfulde interventioner. En central og ofte meget effektiv indsats er at facilitere, at borgeren kommer op at stå flere gange i løbet af dagen; dette alene kan udgøre en afgørende forbedring.